Om miguel
Miguel Vandborg
I mit liv har musikken skabt de smukkeste øjeblikke fyldt med smil, tårer og kærlige minder.
Jeg har spillet musik det meste af mit liv, og som 11-årig begyndte jeg at spille på trompet. Instrumentet voksede på mig, og pludselig udviklede musikken sig til at være min store passion i livet. Min kærlighed til mit fag har banet vejen for, hvor jeg er i dag.
I 2019 blev jeg færdig med mine studier som trompetist på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium i København. Ved siden af mine studier har jeg fået en bred erfaring indenfor andre stilarter heriblandt jazz, RnB, soul og pop.
Når jeg ikke optræder som solist er jeg ansat som professionel musiker i Forsvaret.
Det er et mirakel når vi kan være fælles om musikken og uforglemmelige minder, der binder os sammen. Smukke stunder bliver til virkelighed gennem musikkens magi, og det er med til at skabe unikke oplevelse som jeg sætter stor værdi i at være en del af.
Det vil være mig en stor glæde, hvis min musik fortsat kan skabe liv, mening og glæde for jer i fremtiden.
De bedste hilsner
Miguel Vandborg